Foreningens medlemsblad

SUFFLØREN

En af foreningens helt særlige medlemsfordele. midt i en digital virkelighed holder vi fast i et blad, man kan bladre i. Mindst lige så analog som hobbyen i sig selv.

Papir, tryksværte og fællesskab

Et blad, du kan holde i hånden

Suffløren er Dansk Modelteaterforenings trykte medlemsblad. Her mødes historien om modelteatret med tekniske erfaringer, foreningsliv, meninger og fortællinger fra de små scener.

Bladet har i mere end 80 år været et bindeled mellem medlemmer – på tværs af landsdele og landegrænser. Og selv om meget andet er flyttet over på skærmen, hører Suffløren foreløbig stadig hjemme på papir.

Derfor er suffløren noget særligt

EN ANALOG FORNØJELSE

Et rigtigt blad med sider, man kan vende, læse i ro og tage frem igen. Præcis som kulisser og figurer er det noget håndgribeligt.

5 NUMRE I 2026

Fem udgivelser på hver 20 sider med nyt fra foreningen og fortællinger fra modelteatrets verden.

HISTORIE OG HÅNDVÆRK

Teknik, teaterhistorie, foreningsnyt og medlemmernes erfaringer – formidlet af dem, der dyrker interessen.

HISTORIEN BAG BLADET · 1880 TIL I DAG

MEDLEMSBLADET ”SUFFLØREN”

Da Dansk Modelteater-Samfund blev stiftet den 4. december 1943, blev det samtidig besluttet, at foreningen skulle have et medlemsblad, og intet var mere naturligt end at opkalde det efter Alfred Jacobsens lille dukketeaterblad ”Souflören”, som udkom i 1880. Stavemåden blev dog ændret til det mere nutidige ”Suffløren”. Det første nummer udkom i januar 1944 med fire sider i næsten A4-format – naturligvis trykt i sort.

Det var ingen enkel opgave at udgive et blad for en nystartet forening med høje ambitioner. Artiklerne skulle være relevante og af god kvalitet, trykningen skulle være professionel, og oplysninger om foreningens aktiviteter skulle nå frem til medlemmerne i god tid. Hertil kom en væsentlig udfordring: Foreningen blev stiftet under besættelsen med restriktioner og vareknaphed. Ikke mindst papir var en mangelvare og rationeret ligesom så meget andet.

Fra besættelsen til efterkrigstidens teater

De første år

I disse år havde Aller-koncernen sat nyt skub i det danske dukketeater, som siden Alfred Jacobsens død i 1924 havde ført en mere afdæmpet tilværelse. Der var ikke udkommet meget nyt materiale, og en del af det, der blev udgivet, savnede den kvalitet, som havde været Alfred Jacobsens varemærke. Ark blev udsolgt uden at blive genoptrykt, og det blev stadig vanskeligere at opføre en forestilling uden at gå på kompromis med dekorationer og figurer. Desuden var en væsentlig del af repertoiret blevet utidssvarende.

Men i 1941 kom Aller på banen med det nye Pegasus-teater og et mere tidssvarende repertoire, som i højere grad appellerede til datidens ungdom. Det blev en stor succes. Allers indsats – og boghandler Carl Larsens engagement – fik afgørende betydning for dukketeatrets fortsatte liv.

Hos Aller fik især to personer betydning for, at Suffløren kom godt gennem de første vanskelige år. Kontorchef Jean Belvig påtog sig det praktiske arbejde med trykning og udsendelse, mens den legendariske Aller-reporter Henri T. Meyer blev redaktør og gav bladets indhold et professionelt præg.

Meyer havde allerede erfaring med dukketeatret. Under pseudonymet ”Teaterkillingen” havde han skrevet om Pegasus-teatret i Familie-Journalen med anekdoter og fortællinger. Det var også gennem hans artikler, at initiativet til en modelteaterforening tog form – et initiativ, som i høj grad bar frugt.

Fra begyndelsen blandede Suffløren tekniske og historiske artikler med oplysninger om foreningens møder og aktiviteter. Allerede i det første nummer annoncerede Carl Larsens Dukketeaterforretning i Store Regnegade for komedien ”En Festaften i Tivoli”, mens Aller reklamerede for den næsten nye forestilling ”Baskervilles Hund”.

SUFFLØREN NR. 1 · JANUAR 1944

»Uden blad – ingen forening.«

JUBILÆUMSNUMMER · 1993

REDAKTØRER, DEBAT OG SAMMENHOLD

ET BLAD MED MENINGER

Efter et par år overtog foreningens formand, Svend Løvgreen, redaktørhvervet. Han blev dermed nummer to i en række, som i 2026 tæller 21 forskellige redaktører. To af dem har været redaktører i flere omgange.

Bladet udkom med fire til seks numre om året, fortsat i sort tryk. Redaktøren skulle både skaffe stof, samarbejde med trykkeriet og holde øje med økonomien. Foreningens kassebeholdning var ofte beskeden, men bestyrelsen var opmærksom på bladets afgørende betydning. Medlemmerne boede spredt over hele landet, og enkelte i udlandet. Suffløren var forbindelsen mellem dem. Uden blad – ingen forening.

Gennem årene kunne debatterne være livlige, og bølgerne gik undertiden højt. En redaktør trådte tilbage efter uenighed med bestyrelsen, og formanden måtte midlertidigt tage over. Som i mange andre foreninger gik det op og ned, men bladet fortsatte.

Også bladhovedet gav anledning til diskussion. Flere forsøg på at ændre det blev mødt med modstand, og man vendte tilbage til det velkendte design, som foreningens daværende næstformand og senere formand, Alex Secher, havde tegnet.

Med nummer 1 i 1990 kom en grafisk fornyelse, som heller ikke gik stille af. Flere medlemmer ønskede det gamle bladhoved tilbage, men redaktøren stod fast. Grafikeren Werner E. Olsen havde dog bevaret en forbindelse til det tidligere design ved at lade Alex Sechers to gardiner indgå i hver sin side af det nye bladhoved. Efterhånden lagde bølgerne sig.

FRA SORT TRYK TIL FULD FARVE

ET BLADHOVED I FORANDRING

I 2003 blev bladhovedet ændret igen, da redaktøren valgte at fjerne de to gardiner. Det er denne udgave, som siden har prydet bladet.

Farverne kom til lidt efter lidt. I mange år udkom Suffløren fire til fem gange årligt i sort tryk, men med nummer 2 i 1996 blev fire sider for første gang trykt i farver. Fra nummer 1 i 2002 var hele bladet i farver. I begyndelsen var der nærmest eufori med farverne, og det i så høj grad, at et medlem lidt tørt bemærkede, at Suffløren nu lignede en pizza-reklame. Men efterhånden blev denne trang til voldsomt stærke farver afdæmpet.

I de følgende år udkom bladet med fire til fem numre på hver 16 sider. Fra 2017 blev sidetallet udvidet til 20, fordi de fire ekstra sider kunne sendes uden højere porto.

SUFFLØREN · 2026

TRYKSVÆRTE ELLER PIXELS?

ET BLAD MAN KAN bladre i

I en tid, hvor internettet har overtaget mange af kommunikationens opgaver, er det naturligt, at der også er kommet forslag om at gøre Suffløren digital og tilgængelig for alle. Det spørgsmål kan diskuteres, og fremtidige bestyrelser og medlemmer må tage stilling til, om formen skal ændres.

Foreløbig holder vi fast i papirudgaven: En teaterform med rødder i trykte dekorationer og figurer skal også have et medlemsblad, man kan holde i hånden.

SUFFLØRENS SUPER-INDEX

EN HEL HISTORIE AT GÅ PÅ OPDAGELSE I

Hvert år opdateres et samlet index over samtlige blade, som er udgivet siden 1944 – kaldet ”Sufflørens Super-Index”. Dette kan du downloade og printe på en almindelig A4-printer.

BLADET I DAG

I 2026 udkommer Suffløren fem gange med 20 sider pr. nummer. I 2027 går bladet ind i sin 84. årgang – en lang og levende historie, som næppe mange havde forestillet sig, da foreningen blev stiftet i 1943.

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET

SUFFLØREN ER FOR MEDLEMMER

Som medlem af Dansk Modelteaterforening får du Suffløren – og bliver en del af et fællesskab med plads til både tradition, nysgerrighed og nye idéer.