Sjællandskredsen

Modelteater, forestillinger og fællesskab på Sjælland

Om Sjællandskredsen

Sjællandskredsen er et hyggeligt og aktivt fællesskab for alle med interesse for modelteater. Vi mødes som udgangspunkt hver onsdag kl. 19–21, deler idéer og erfaringer og spiller jævnligt forestillinger for hinanden.

Hvornår mødes vi

Hver onsdag 19-21, medmindre andet er nævnt

Her mødes vi

KU.BE Frederiksberg
Dirch Passers Allé 8A
2000 Frederiksberg

Hvad laver vi

Forestillinger, idéudveksling, teknik og hyggeligt samvær omkring modelteater.

Mere om Sjællandskredsen

Sjællandskredsen er et aktivt fællesskab omkring modelteater, hvor medlemmerne mødes for at udveksle idéer, vise forestillinger og hjælpe hinanden med teknik, kulisser, figurer og alt det praktiske omkring teatrene.

Der er en uformel og hyggelig stemning, og både erfarne medlemmer og nyere interesserede kan være med. Ud over de faste mødeaftener arrangerer kredsen jævnligt forestillinger, besøg, workshops og andre aktiviteter med modelteatret i centrum.

Næste arrangement

Vi ser Rejsekammeraten. Og derefter: Vi starter arbejdet på ’Ny forestilling’ ved Marianne

21. oktober 2026 kl. 19:00
KU.BE Frederiksberg – Zen 2 – Dirch Passers Allé 8A – 2000 Frederiksberg
Gratis

Kontakt

Har du spørgsmål til Sjællandskredsen, arrangementer eller aktiviteter, er du velkommen til at kontakte kredsformanden.

Sven Münther

Kredsformand, Sjællandskredsen

Min rejse med modelteater begyndte i starten af 1970'erne, da jeg som stort barn overtog familiens klassiske Pegasus-teater. Passionen blev sat midlertidigt på pause i gymnasietiden, men i starten af 1990'erne vendte jeg stærkt tilbage til teaterverdenen.

I begyndelsen fokuserede jeg primært på samlerdelen, indtil min datter fik mig overtalt til at lade kulisserne komme til live foran et publikum. Sammen spillede vi en lang række forestillinger gennem 1990'erne og 2000'erne – herunder opsætninger som Sekstabeller og guldpenge, Tom Tumpe og Min sidste Halloween.

Da min datter med tiden fik for travlt, trådte min kone Hanne til på scenekanten. Sammen har vi videreført traditionen og præsenteret forestillinger som Årstiderne, Tubaen og Slibestenen.

Selvom samlergenet stadig lever i bedste velgående, er det vigtigste for mig i dag at se figurer og kulisser i deres rette element: opstillet på en scene – hvad enten det er til en færdig forestilling eller blot til smuk skue.

Livet i Sjællandskredsen

Et lille kig ind i hverdagen i Sjællandskredsen – med møder, forestillinger, teaterbyggeri og hyggelige stunder omkring modelteatret..

SKRIV TIL SJÆLLANDSKREDSEN

Har du spørgsmål til Sjællandskredsen, vores arrangementer eller aktiviteter?

Skriv til os – vi hjælper gerne videre.

TILMELD NYHEDSBREV

Følg med i papirteatrets verden og få nyt om arrangementer, forestillinger og foreningens aktiviteter direkte i din indbakke.