fynskredsen

På min 12-års fødselsdag fik jeg mit allerstørste ønske opfyldt: et færdigmonteret C-teater, købt hos Prior i Købmagergade. Ofte var vi gået forbi, og hver gang havde jeg trykket næsen mod vinduerne for at se, hvad der var udstillet af dukketeater-materiale. Nu var det pludselig virkelighed, og jeg kom hurtigt i gang med opklæbning og udskæring.

En god ven af huset, der i øvrigt var min klaverlærer, blev min mentor og sammen dyrkede vi i nogle år dukketeatrets muligheder. Vi skrev oven i købet et stykke: Svend Trøst, som 75 år senere blev indspillet og fik sin første-opførelse i Fynskredsen, da jeg blev medlem der.

Arbejdet med dukketeatret blev sat på pause, da jeg kom i gymnasiet og senere på seminariet. Teatret blev sat på loftet og senere stjålet, men ikke kufferten med de mange dekorationer, jeg i årenes løb havde udskåret-

Adskillige år senere, da jeg selv fik børn, købte jeg et nyt teater, som også – endnu flere år senere, blev til stor glæde for børnebørnene

I 2001, da jeg var gået på pension, flyttede jeg til Odense, og her kom jeg hurtigt i forbindelse med Fynskredsen, som jeg nu har været medlem af i 25 år. En stor glæde har det været – og stadig er – at mødes med så dejlige mennesker hver anden uge i hvert halvår. Det er fortsat det mest spændende arbejde; at klæbe op og skære ud, at sætte dekorationer op og sætte den rette belysning. Håber, det kan fortsætte lang tid endnu.